Medico Support leverer specialiserede tekniske ydelser til den farmaceutiske industri og andre regulerede sektorer. Opgaverne udføres af erfarne specialister med indgående branchekendskab og fokus på kvalitet, dokumentation og driftssikkerhed.
Kalibrering
Medico Support tilbyder kalibrering inden for en bred vifte af metrologiske parametre. Afhængigt af parameteren og kundens behov udføres kalibreringen akkrediteret eller sporbar i overensstemmelse med relevante procedurer og krav.
Kalibrering kan udføres i vores laboratorier eller on-site hos kunden. Vi håndterer både enkelte instrumenter og større procesanlæg og tilpasser opgaven til kundens tekniske og regulatoriske behov.
Kalibreringsparametre
Validering og kvalificering
Validering og kvalificering anvendes til at dokumentere, at udstyr og processer opfylder definerede krav til funktion, nøjagtighed og ensartethed.
Medico Support udfører akkrediteret prøvning i forbindelse med validering og kvalificering af blandt andet køle- og fryseskabe, klimarum og klimaskabe, inkubatorer, frysetørrere og temperaturbade.
Dokumentationen kan blandt andet omfatte
- Sporbarhed for anvendt referenceudstyr
- Dokumenteret måleusikkerhed
- Databehandling og grafisk præsentation af måledata
- Konklusion på testforløbet
- Rådata i digitalt format
Akkrediteret prøvning kan udføres inden for
- Tryk: −1 til 20 barG
- Fugt: 0,5 til 98 % RH
- Temperatur: −100 til 650 °C
Til valideringsopgaver kan vi anvende DataTrace og Kaye Validator 2000. Vi tilbyder desuden udlejning, klargøring og kalibrering af valideringsudstyr til kunder, der selv ønsker at gennemføre målingerne.
Vi kan også udarbejde og gennemføre IQ-, OQ- og PQ-protokoller samt tilhørende rapportering.
Teknisk rådgivning
Vi tilbyder rådgivning inden for blandt andet:
- Kalibreringsprocedurer
- Kvalitetsstyringssystemer
- Validering og dokumentation
- Valg og implementering af instrumenter
- Planlægning af måletekniske opgaver
Outsourcing
Ved at outsource kalibrerings- og valideringsopgaver kan kunden fastholde fokus på virksomhedens kerneområder, mens vi varetager planlægning, udførelse og dokumentation.
Vi kan også understøtte eksisterende kalibrerings- og valideringsafdelinger ved midlertidige ressourcebehov i forbindelse med nybyggeri, ombygning, ferie, sygdom eller større projekter.
Har I brug for teknisk rådgivning?
Kontakt Sanne Berggreen for at drøfte jeres behov for kalibrering, validering, kvalificering eller teknisk support.